Nyt hos Kegels Bageri – friskmalet mel i butikken
Vi har købt en kornkværn hos Kegels Bageri, og det betyder, at vi nu kan male frisk mel til jer – direkte i butikken.
Friskmalet mel – direkte fra kornet
Med vores nye kornkværn kan vi male kornet, så du får melet helt frisk. Friskmalet mel giver masser af smag og aroma og åbner samtidig for endnu flere muligheder i bagningen.
Uanset om du bager brød, arbejder med surdej eller bare gerne vil prøve kræfter med friskmalet mel derhjemme, kan du nu finde det hos os.
Kig forbi Kegels Bageri i Lønstrup og oplev duften af friskmalet mel – malet direkte i butikken. 🌾
Vi glæder os til at dele det med jer!