Kollektion: Aroma Olymp

Aroma Olymp er en tysk virksomhed med fokus på økologiske specialiteter fra Grækenland. Sortimentet spænder blandt andet over olivenolie, balsamico, eddike, dips, krydderier og andre specialiteter med rødder i den græske madkultur. Aroma Olymp samarbejder med græske producenter og lægger vægt på økologisk produktion, kvalitet og fair samarbejder. 

Derfor har vi valgt Aroma Olymp
Hos Kegels Bageri har vi nøje udvalgt Aroma Olymp, fordi de kombinerer gode økologiske råvarer med den autentiske smag af Grækenland. Vi synes, deres udvalg af blandt andet balsamico, eddiker og olivenolie er et spændende supplement til vores sortiment og passer godt sammen med vores fokus på kvalitet og gode råvarer.